Er AI indhold imod Google guidelines? Ikke længere

Er AI-indhold og -tekst i strid med Googles retningslinjer? Det korte svar er nej, men det kræver fokus på brugeren.

Af
Daniel Højris Bæk
,
Partner
Calendar Icon - Dark X Webflow Template
January 27, 2024

Med den kraftige stigning i antallet af AI-forfattere, AI-genereret indhold og den voksende udvikling inden for maskinlæring er det blevet mere og mere almindeligt, at indhold oprettes med kunstig intelligens (AI).

Men er dette indhold, der er skabt med AI-assistance, i strid med Googles retningslinjer?

Det korte svar er nej, ikke direkte

Det lidt længere svar er at det kan være, hvis du bruger AI til at skabe spam indhold eller indhold der ikke har brugerne for øje først og fremmest.

Google har for nylig opdateret sine retningslinjer for at afspejle deres holdning til AI-genereret indhold. Nu står det klart, at så længe det er lavet med rigtige brugere/læsere og ikke er skabt med spamming og dermed alene er skabt til formål at placere sig godt i søgemaskinerne, er alt i orden.

På Twitter gjorde Googles Danny Sullivan det klart:

Du kan finde hele tråden og flere af hans kommentarer i denne Twitter-tråd.

Vi bruger tit det populære Spider-Man citat til at beskrive hvordan man skal forholde sig til AI superkræverne og dets brug.

"With great power comes great responsibility"

Bare fordi man pludselig kan generere uendelige mængder af spam med AI writers er det ikke ensbetydende med at man skal og bør. I stedet bør man bruge de ekstra kræfter på at kunne lave endnu bedre kvalitet og mere relevant indhold til brugerne.

Evolutionen af Googles retningslinjer - fra Webmaster Guidelines til Search Essentials

Googles retningslinjer Google Webmaster Guidelines blev i oktober 2022 omdøbt til Google Search Essentials og generelt genskabt for at strømline og forenkle indholdet.

Mange SEO folk kalder det dog Google Webmaster Guidelines, da dette har været navnet i mere end 20 år.

I disse nye retningslinjer nævner Google ikke direkte AI / kunstig intelligens.

Men den dækker emnet "Spammy automatically-generated content" hvor den skitserer følgende bullets (frit oversat):

  • Tekst, der ikke giver mening for læseren, men som indeholder søgeord
  • Tekst, der er oversat af et automatiseret værktøj uden menneskelig gennemgang eller kuratering før offentliggørelse
  • Tekst, der er genereret gennem automatiserede processer uden hensyntagen til kvalitet eller brugeroplevelse
  • Tekst, der er genereret ved hjælp af automatiserede synonymiseringer, parafraserings- eller forvrængningsteknikker
  • Tekst, der er genereret ved at scrape feeds eller søgeresultater
  • Kombination af indhold fra forskellige websider uden at tilføje tilstrækkelig værdi

Ifht tidligere guidelines fra Google er søgelyset vendt væk fra teknologien (aka er det skabt automatiseret eller med AI) og fokus er i stedet på målet med det skabte content og hvordan det hjælper brugeren.

Kort sagt: Skab nyttigt indhold af høj kvalitet for brugerne!

I de gamle Google Webmaster Guidelines var der en klar erklæring om, at automatisk genereret indhold - automatically generated content - skulle undgås

Screenshot lavet med Wayback Machine fra 7 April 2022

Dette blev efterfølgende ændret i løbet af April 2022, så det nu var klart, at det ikke i sig selv var automatisk genereret indhold, der skulle undgås, men kun hvis det havde til hensigt at manipulere søgeresultaterne ("automatically generated content intended to manipulate search rankings").

Screenshot lavet med fra Wayback Machine ultimo April 2022

Men ovenstående er dog nu erstattet af afsnittet fra Google Search Essentials "Spammy automatically-generated content" beskrevet ovenfor.

Hvorfor har der været en opfattelse af at AI indhold automatisk er imod Googles retningslinjer?

Hvis det er så klart, at Google ikke længere er imod AI-indhold, hvorfor er der så mange, der har denne opfattelse?

For det første har Google altid haft en hård holdning til indhold genereret af maskiner eller automatiseret skrivning.

Efterhånden som AI-skrivere blev mere og mere populære, blev der spekuleret meget i, hvordan Google opfattede disse.

Dette kulminerede så, da John Mueller - Search advocate fra Google - i et interview i april 2022 indikerede, at AI-generering af indhold var at opfatte som automatisk genereret indhold.

Dette skabte en massiv mængde artikler og Twitter-tråde med henvisning til dette synspunkt, som vi nu ved ikke er helt korrekt jæcnfør Danny Sullivans citater og de opdaterede Google Search Essentials.

I hvert fald hvis AI bruges ansvarligt til at skabe nyttigt indhold med mennesker og ikke alene med søgemaskiner i tankerne.

Hvordan skaber man AI-indhold, der er i overensstemmelse med Googles retningslinjer og bedste praksis

Så hvordan skaber man så AI-indhold, der ikke overtræder nogen af Googles vilkår eller retningslinjer?

Det er tilbage til grundprincipperne og god praksis for, hvordan man skaber godt indhold med brugere i tankerne.

Screenshot fra Google talsperson Danny Sullivan på Twitter

Helt kort kan dette gøres ved fx at stille sig selv to af spørgsmålene fra Google's Helpful Content update.

Her er særligt to punkterne gode at forholde sig til (igen frit oversat til dansk):

  • Vil nogen efter at have læst dit indhold have følelsen af at have lært nok om et emne til at hjælpe dem med at nå deres mål?
  • Vil nogen, der læser dit indhold, sidde tilbage med følelsen af at have haft en tilfredsstillende oplevelse?

Så AI værktøjerne skal bruges til at kunne skabe bedre indhold. Det man man fx - afhængigt af hvilket værktøj der bruges fx ved

  • bedre forståelse af målgrupper
  • inspiration til vinkler,
  • udkast til afsnit og paragraffer
  • identificering af spørgsmål
  • afdækning af relevante keywords (søgeordsanalyser)
  • mapping af topics clusters

Seneste har mange SEO folk kastet sig over ChatGPT. Ovre på SEO.ai er der samlet en lang række eksempler på hvordan fx ChatGPT kan bruges SEO.

Fx testede vores egen Torbjørn hvordan AI'en her kan hjælpe med gruppering af search intents.

NYSGERRIG PÅ MERE?

Andre spændende artikler om Google optimering