En intern linkstruktur er sjældent det, der får mest opmærksomhed i et SEO-projekt. Alligevel er det ofte her, man kan flytte mest på kort tid, især når sitet allerede har meget indhold, mange kategorier eller tusindvis af produkter.
Når interne links fungerer, føles sitet “samlet”: Google kan tydeligt se hierarkiet, og brugeren får naturlige næste skridt uden at skulle tilbage til søgeresultatet. Det er præcis den effekt, hub-og-spoke-modellen er designet til at skabe, også når implementeringen skal kunne skaleres.
Hvorfor interne links er en skalerbar vækstmotor
Interne links gør tre ting på samme tid: de fordeler intern autoritet, de fortæller søgemaskinerne hvad sider handler om, og de hjælper mennesker videre. Det betyder, at et godt linkmønster kan løfte både brede “hub”-sider og smalle “spoke”-sider uden at du nødvendigvis publicerer nyt indhold.
I stor skala bliver interne links også et spørgsmål om drift. Det er ikke nok, at en redaktør husker at lægge “et par links ind”. Der skal være mønstre, skabeloner og en klar idé om, hvilke sider der skal være centrale, og hvilke sider der skal understøtte.
Et sidste punkt er crawl. Når Google kan komme fra centrale knudepunkter ud til dybe undersider via logiske stier, falder risikoen for, at vigtige sider bliver overset, eller at crawl-ressourcer bruges på tilfældige, mindre vigtige URL’er.
Hub-og-spoke som silo, men med plads til virkeligheden
Hub-siden er din oversigt og dit løfte om dybde. Spoke-siderne er beviset. En hub dækker et overordnet tema (fx “intern linkstruktur”), mens spokes dækker underemner (fx “ankertekst”, “brødkrummer”, “orphan pages” eller “intern linking i webshops”).
Den klassiske anbefaling i hub-og-spoke er en tydelig retning i linkflowet: mange relevante spokes linker op til hubben, og hubben linker ned til de vigtigste spokes. Spokes kan godt linke til hinanden, men det bør være styret og begrundet, så du ikke ender med en flad “alt linker til alt”-struktur, hvor signalerne bliver uklare.
Efter en kort analyse af dit indhold giver det ofte mening at gruppere dine sider i klynger ud fra søgeintention, ikke kun ud fra kategori i CMS’et.
- Overordnede temaer som hubs
- Smalle guides, FAQ’er og cases som spokes
- Kategori- og landingssider som kommercielle hubs
- Produktsider som spokes med høj konverteringsværdi
Hub-sider der kan rangere, ikke bare pege videre
En hub-side må gerne være et knudepunkt, men den skal også kunne stå på egne ben. En hub, der kun er en lang liste af links, bliver nem at bygge og svær at få til at præstere stabilt.
En praktisk tommelfingerregel er at bygge hubs som “mini-guides” med en tydelig struktur: intro, begreber, beslutningshjælp, og derefter udvalgte ruter videre. Giv hubben et klart formål: skal den uddanne, sammenligne, eller føre brugeren til et næste valg?
Hold også øje med linkmængden. Når en side ender med hundredevis af links fra navigation, filtre, footers og relaterede moduler, kan det udvande fokus. Mange arbejder med en pragmatisk grænse omkring 100 links pr. side som alarmklokke, ikke som en absolut regel.
En hub-side bør føles som en oversigt, der gør dig klogere, ikke som et sitemap forklædt som artikel.
Spoke-sider: kontekst vinder over “relaterede links”
Spoke-sider er stedet, hvor interne links ofte giver mest mening for brugeren. Det er her, du kan lægge kontekstuelle links midt i forklaringen, mens interessen er høj, og spørgsmålet er aktivt.
Det stærkeste spoke-link er typisk det, der enten:
- fører tilbage til hubben som “samlet guide”, eller
- fører til næste naturlige underemne i samme klynge.
Det handler om timing. Linket skal komme, når læseren får lyst til at gå videre, ikke som en standardblok nederst på siden.
Samtidig bør du variere ankerteksterne naturligt. Ens ankertekst på tværs af tusindvis af sider kan blive et mønster, der ser mekanisk ud. Variation behøver ikke være kreativt, bare sprogligt troværdigt.
Implementering i stor skala: skabeloner, data og governance
Skal hub-og-spoke virke på et stort site, skal det være nemt at gøre rigtigt og besværligt at gøre forkert. Det opnås med skabeloner og faste komponenter, der automatisk skaber sammenhæng.
I praksis betyder det, at du ofte kombinerer redaktionelle links med systemlinks: brødkrummer, indholdsfortegnelser, “relateret indhold”, modulblokke og interne anbefalinger baseret på tags eller kategorier. Nøglen er at sikre, at systemlinks peger inden for den rigtige silo.
Her er en enkel governance-model, der kan fungere i teams, hvor mange publicerer:
- Hvilke sider er hubs: defineres i et topic-katalog med én primær hub pr. klynge
- Hvordan spokes linker op: minimum ét link til egen hub, placeret kontekstuelt i brødteksten
- Hvordan hubs linker ned: et kurateret udvalg, så hubben forbliver læsbar og skarp
- Hvad der ikke må ske: tilfældige krydslinks på tværs af klynger uden en klar brugergrund
Og så skal det være målbart. En simpel scoring pr. URL kan hjælpe: antal interne indgående links, klikdybde, organisk trafik og om siden er hub eller spoke. Den slags gør det lettere at prioritere, når sitet vokser uge for uge.
Skabeloner der typisk løser 80 procent
[markdown] | Komponent | Formål | Skaleringsgreb | | --- | --- | --- | | Brødkrummer | Sikrer hierarki og korte klikstier | Standard i alle skabeloner, koblet til taxonomy | | Indholdsfortegnelse på hubs | Gør lange sider lette at bruge, især mobil | Genereres automatisk fra overskrifter | | “Relaterede artikler” i samme klynge | Øger dybde pr. session og hjælper crawl | Styres af topic-id, ikke frie tags | | Kontekstuelle links i brødtekst | Stærkt relevanssignal, høj klikrate | Redaktionelle regler + linkforslag i workflow | | “Næste skridt” modul | Flytter brugeren mod konvertering | Variant pr. intent: læring, køb, kontakt | [/markdown]Automatisering med værktøjer uden at miste den røde tråd
Når man har mange sider, bliver manuel linking hurtigt en flaskehals. Her giver automatisering mening, men kun hvis den følger din struktur. Ellers får du bare “flere links”, ikke bedre links.
Typiske tilgange er:
- CMS-baserede regler (skabeloner, faste moduler, brødkrummer)
- Plugins der foreslår links under skrivning
- Crawl- og auditværktøjer der finder orphan-sider, dybe klikstier og linkmønstre
- AI-baserede systemer der kan foreslå eller indsætte links ud fra kontekst
Hos et specialiseret SEO-bureau som SEO.DK vil man ofte kombinere metode og værktøjer: en plan for topic clusters og hubs, tekniske justeringer i skabeloner, og dataunderstøttede forslag til interne links. Når man også arbejder med egne AI-værktøjer, kan man typisk accelerere research og prioritering, men den redaktionelle kontrol er stadig det, der beskytter kvaliteten.
Automatisering er stærkest, når den bygger på din informationsarkitektur, ikke når den prøver at gætte den.
Måling og kontrol: det du bør følge løbende
Interne links kan forbedre meget, men kun hvis du kan se, hvad der ændrer sig. Brug Google Search Console til at tjekke interne links pr. URL, og kombinér med analytics for at se, om brugerne faktisk klikker videre.
Start med at vælge et par klynger, hvor du kan måle før og efter. Det giver ro i maven, når du senere ruller metoden ud bredere.
- Interne links i GSC: hvilke hubs får flest indgående links, og hvilke vigtige sider får for få
- Klikdybde: hvor mange klik kræver det at nå en værdifuld side fra centrale knudepunkter
- Engagement: flere sidevisninger pr. session og bedre flow fra hub til spoke og videre
- Indeksering og crawl: nye spokes bør opdages hurtigere, orphan-sider bør falde i antal
Hvis du kan, så track også klik på udvalgte interne links (events i GA4). Det gør interne links til en UX-disciplin, ikke kun et SEO-trick.
Typiske fejl i hub-og-spoke, når man skruer op for volumen
Den mest almindelige fejl er at tro, at flere links altid er bedre. I praksis kan “link flooding” gøre sider svære at læse, og det kan mudre, hvilke sider der reelt er vigtige.
En anden fejl er manglende vedligeholdelse. Når kategorier ændrer navn, URL’er flyttes, eller indhold slås sammen, kan interne links langsomt blive en blanding af 200 OK, redirects og 404. I stor skala kan det spise både crawl og brugerens tillid.
Internationalisering kan også give støj: hvis sprogversioner ikke er adskilt tydeligt, kan du ende med interne links, der krydser sprog, eller sidepar der konkurrerer med hinanden. Det kræver disciplin i hreflang, canonical og i valg af hub pr. marked.
Den bedste beskyttelse mod de fejl er en fast rytme: crawl-audit, link-review på nye skabeloner, og klare regler for, hvornår et link er “tilladt”, fordi det hjælper læseren.
Når hub-og-spoke er sat rigtigt op, bliver intern linking ikke en opgave, der vokser med antallet af sider. Det bliver et system, der gør nye sider stærkere fra dag ét.
